Henrik Ibsens skrifter

Med forbindtligst tak for ​Deres to venlige breve samt for den ​modtagne veksel sender jeg Dem på omstående blad en kvittering for beløbet. Ligeledes takker jeg Dem særdeles meget for de tilsendte ​udklip af Bergens-aviserne. Jeg ser deraf med megen tilfredsstillelse at dette vanskelige stykke både er bleven godt spillet og godt modtaget, og beder Dem at frembære for ​instruktionen forsikringen om min oprigtigste ​erkendtlighed; dens arbejde har visselig ikke været let.

Og så endnu et. Med den mest levende interesse har jeg læst den ​række af fortræffelige artikler, som har ståt i «Bergensposten». Disse er uden sammenligning det åndfuldeste, stilfuldeste, rigtigste og mest udtømmende, som hidtil har været skrevet om dette stykke. Det

Faksimile

er ingenlunde artiklernes venlige og anerkendende tone, som har bestukket mig til at stille dem forrest i første række. Disse artikler indeholder til belysning og rigtig forståelse af stykket alt det, som jeg helst vilde skulle blive sagt, alt det, som af andre kritikere enten sletikke er bleven bemærket eller også urigtigt opfattet. Nu er jo forfatteren ​formaliter anonym, og jeg har således ikke adgang til at henvende mig direkte til ham; men særdeles kært skulde det være mig om De kunde finde anledning til at bringe ham min hjerteligste tak for den velvillige, kyndige og fornødne håndsrækning, han har ydet mig. – ​Direktør Vogt har ikke henvendt sig til mig, og ​hvis Deres theater ønsker at spille stykket i kystbyerne, så erholder han ingen tilladelse. Skulde han, mod formodning tænke på at give det alligevel, så bemyndiger jeg Dem herved til hos vedkommende politi, hvis De så synes, at nedlægge protest på mine vegne. Dette brev kan tjene til foreløbig legitimation. Men noget sligt vil han vel ikke vove.

Med de bedste hilsener samt med ønsket om en glædelig jul og et godt nyt år for Dem, theatret og alle venner tegner jeg mig